akupunktur

 

akupunktur mod smerter

Klinikken tilbyder akupunktur i kombination med fysioterapeutisk behandling eller som selvstændig behandling.

Klinikken anvender medicinsk akupunktur der har udgangspunkt i et naturvidenskabeligt synspunkt og bygger på viden om patologi og neurofysiologi. Efter fysioterapeutens undersøgelse stikkes akupunkturnålen ind i huden med det formål at stimulere punkter med relation til muskler, knogler, sene- og nervevæv. Fysiologisk påvirker akupunktur immunsystemet, frigiver smertelindrende stoffer lokalt ved indstiksstedet og centralt i hjernen. Akupunktur øger blodcirkulationen og afspænder muskulaturen.

Akupunktur er symptombehandling og derfor er det nødvendigt at få afklaret de mulige årsager til problemet, så de udløsende årsager kan fjernes og forebygges. Akupunktur kan altså med fordel supplere, men ikke erstatte anden behandling og vejledning.

Akupunktur kan bl.a. anvendes ved:

  • hovedpine
  • tennis/golf – albue
  • ledsmerter
  • kroniske smerter
  • muskelsmerter
  • nedsat funktion eller bevægelse

 

Gør akupunktur ondt?

Det gør ikke ondt at blive behandlet med akupunktur. Der vil oftest kunne mærkes et lille prik, hvor nålen trænger ind og typisk kan der opstå en varm, snurrende eller prikkende fornemmelse. Der anvendes sterile engangsnåle som kasseres efter brug.

 

Vores uddannelse

Akupunktur udføres i Årslev Fysioterapi af fysioterapeuter, der har efteruddannelse i akupunktur igennen Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur og Smerte (DFFAS), en undergruppe af International Acupuncture Association of Physical Therapists og foreningen af Danske Fysioterapeuter.